I virussens tjeneste
Billedteksten på dette arkivbillede lyder: "Allerede i Kalvehave undersøges de Dyr der skal bruges i Virusproduktionen af Lindholms Dyrlæger. Kun de sunde Kreaturer sendes derefter de godt tre en halv Kilometer ud i Stegebugten"
Trafikken voksede med en sådan hast, at M/F Møn allerede efter tre år blev
for lille til at klare behovet på Kalvehave-Koster overfarten.En tid fungerede den som ekstrafærge eller var lejet ud til andre ruter, bl.a. på Isefjorden. Efter beslutningen om at bygge Dronning Alexandrines bro, blev M/F Møn overtaget af Landbrugsministeriet til brug for Virusinstituttet på Lindholm.
Staten havde oprettet forsøgsstationen til bekæmpelse af mund- og klovsyge på Lindholm i 1925.
Placeringen var ideel, idet den afsondrede beliggenhed forhindrede smitten fra dyrene i at blive spredt. Serum til mund-og klovsygevaccine blev de første år fremstillet ved at pode raske køer med virus i tungen. Efter et døgn blev dyret slået ned og tungen taget ud. Én kotunge kunne levere ca. 50 gram virus, nok til at lave vaccine til ca. 150 køer. I 1940’erne førtes der op til 100 kreaturer til Lindholm hver dag. Skindene og en del af kødet blev solgt efter grundig desinficering.
Fra begyndelsen af 60’erne blev det muligt at dyrke virus på tunger fra raske, slagtede dyr. Under transporten stod dyrene tøjret til ringe i en jernskinne, der løb langs med færgens lønning. I koldt vejr fik de et dækken over. Deres uundgåelige efterladenskaber på dækket fjernedes ved hjælp af en kraftig spulepumpe.
Også de ansatte på Lindholm transporteredes med M/F Møn – i begyndelsen et halvt hundrede stykker, men fra 1969 blev færgen godkendt til 140 passagerer.
Im Dienst der Viren Mit dem Anwachsen des Strassenverkehrs wuchs auch der Bedarf an einer festen Verbindung – die Dronning Alexandrine Brücke. Die Fähre Møn war schon nach 3 Jahren zu klein geworden und erhielt eine neue Rute – zum staatlichen Virusinstitut nach Lindholm. In den 40er Jahren wurden täglich bis zu 100 Kühe auf der Fähre Møn nach Lindholm gebracht.