Overfarten til Møn
C.W. Eckersberg forevigede strækningen i 1831, og maleriet kan ses på
Hirschprungs Samling i København.
Privilegierne til besejling af overfarten lå fra gammel tid i hænderne på ejerne af Kalvehave færgegård og Koster færgegård. Med til retten hørte samtidig pligten til at befordre de rejsende. Ofte var denne ret forpagtet ud.
Hen imod slutningen af 1800årene havde færgerne en størrelse, så de godt kunne overføre postvognen, hvilket imidlertid kun sjældent skete. I stedet blev både post og passagerer omladet på færgestederne.
Nye tider indfandt sig efter 1893, da Præstø amt overtog ansvaret og indsatte hjuldamperen Ulfsund, på 30 bruttoregistertons, bygget af B&W for 32.000 kr. I 1913 anskaffedes desuden skrueskibet Koster, på 45 bruttoregistertons.
Ingen af disse var dog konstrueret til at tåle vægten af de nymodens lastbiler
og rutebiler, som var i hastig fremmarch på landevejene.Færgebestyrer Møller måtte i 1920 gribe pennen og forklare den ansvarlige vejinspektør, at der når som helst kunne ske en ulykke. Dermed åbnedes den diskussion, der få år senere resulterede i amtsrådets beslutning om at bygge færgen Møn.
Die Überfahrt nach Møn C.W. Eckersberg verewigte 1831 das Überfahrtsszenarium in einem Gemälde.
Das Privileg der Fährverbindung gehörte zunächst den Besitzern der Fährhöfe von Kalvehave und Koster.