Et nittet klenodie

    Klik til større billede Billedet viser M/F Møn på Nakskov Værft, klar til at løbe af stabelen den 17. marts 1923.

    I kraft af udbudsmaterialets specifikationer, en omfattende tegningssamling, færgebestyrer Møllers notater fra hans inspektioner under bygningen af skibet og garantiperiodens korrespondance, er færgen Møn grundigt dokumenteret helt ned i detaljerne.
    De mange forskellige oplysninger er for nylig blevet sammenfattet i en teknisk udredning på initiativ af Skibsbevaringsfonden og Sydsjællands Museum.
    Det hed i specifikationen: ”Alt Arbejde skal være absolut I. Klasses og Køberen eller hans Repræsentanter skal til enhver Tid have Adgang til Værftets Værksteder, og Færgen afleveres med rengjort og velmalet bund klar til at gaa i Fart… Klædningspladerne lægges ud og ind med Foringer under Yderliggerne.

    Illustration "Stødene overlappes og arrangeres med bedst mulig Forløb…"

    Naglerne nittes godt og fuldt, der anvendes enten Haand-eller Luftnitning. Yderklædning, Lønning, dækshuse o.l. glatnittes smukt paa udvendige Sider.”
    Nittede stålskibe byggedes af plader og profiljern.
    Skibet udførtes som en vandtæt skal (yderklædning og dæk), der indvendigt blev afstivet af profiljern (spanter, inderbund, skodder, støtter, dragere m.m.). 
    I modsætning til svejsede skibe, der samles af nogle sektioner, skabt på forhånd i svejsehallen, voksede det nittede skib støt og roligt, stykke for stykke på selve beddingen. Stålpladerne blev først boltet på profilen, derefter stemt helt sammen og nittet.

    Auf Deutsch
    Ein genietetes Kleinod Genietete Stahlschiffe wurden Stück für Stück aus Platten und Profileisen auf der Werft zusammengebaut. Aussen eine wasserfeste Schale, innen mit Profileisen versteift (Spanten, Stützen usw.). Das Bild zeigt M/F Møn beim Stapellauf am 17. März 1923.