Kalvehave - Lindholm

    Klik til større billede Overfartstiden lå på omkring 20 minutter, og dagens første sejlads fandt sted kl. 7.00. Her medtoges gerne omkring 50 køer fra Lindholms stalde, der stadig ligger på østsiden af landgangsbroen i Kalvehave havn. Lastning og losning foregik hurtigt og effektivt.
    Foto: Niels Christensen

    Efter en rask rengøring var færgen klar til at sejle dyrlæger, laboranter og andre medarbejdere fra Kalvehave til Lindholm kl. 7.45. I løbet af dagen blev der sejlet flere ture med dyr og varer, indtil medarbejderne skulle tilbage igen om eftermiddagen.
    Færgen sejlede 6 dage om ugen hele året rundt. Den dag i dag fungerer en vagtjeneste, så et sygt dyr til enhver tid kan bringes til undersøgelse på Lindholm, hvis der foreligger mistanke om et farligt virusangreb – senest i forbindelse med Kreutzfeld Jacobssygen.
    Færgen Møn var bemandet med 5-6 mand. Den faste besætning på 3 mand sejlede de daglige ture, mens reservebesætningen trådte til under ferier og sygdom, eller hvis sejlrenden skulle holdes åben om natten i de strenge vintre.
    I 1987 anskaffede Virusinstituttet motorfærgen Ulfsund, og M/F Møn blev reservefærge. I dag betjenes øen af den topmoderne færge, Virus, samt en hurtiggående motorbåd.
    Efter at have sejlet i 61 år for Lindholm, foretog M/F Møn sin sidste tur den 28. maj 1991. Fotografiet stammer fra denne dag.



    Auf Deutsch Kalvehave - Lindholm
    Die Fähre fuhr 6 Tage in der Woche, das ganze Jahr hindurch. 
    Sie transportierte Tiere, Personal und Waren von und nach Lindholm. Es gab eine feste Besatzung von 3 Mann und eine Reservebesatzung.